5 grunde til at holde ferie i USA, som de fleste slet ikke overvejer

zb12

Der er ingen tvivl om det, Amerika er et storslået land. Hvert år bestiller hundredevis af danskere flybilletter til USA for at se de klassiske Amerikanske seværdigheder og opleve landets mange vidundere, især i disse tider hvor internettet har gjort det lettere end nogensinde at finde billige flybilletter.

USA er dog mere end bare New York, Det Hvide Hus og dusinvis af hotdogs, vi har derfor her på siden samlet 5 grunde til at holde ferie i USA, som de fleste slet ikke overvejer – Hvilket i bund og grund er en skam.

Washington, D.C.

New York er måske Amerikas største kendingsmærke når det drejer sig om storbyer, men Washington er perfekt for den ferierejsende, der ikke bryder sig om New Yorks travle storby-flair, og hellere vil se en mere organiseret storby, med plads til ro og fordybelse i både kunst og kultur.

Washington er en smuk og billig turistby. I modsætning til New York, går mange af skattepengene i Washington State til de lokale museer og kunstgallerier, hvilket betyder at alle de bedste museer i Washington, såsom The National Gallery of Art, The National Space and Air museum og The Museum of Natural History alle tilbyder fuldkommen gratis entre og timevis af gratis underholdning for folk i alle aldre.

Washington er yderligere kendt for sin smukke zoologiske have og det famøse Lincoln monument.

Køreturene

USA er et stort land, så stort at det kan virke næsten svimlende for en dansker at forestille sig dets størrelse. Derfor er det også oplagt at man som turist lejer en bil og begiver sig ud på de amerikanske veje.
Kør i en hvilken som helst retning og lad vinden føre dig hvorhen den vil, oplev de unikke veje, de mærkværdige folk, de sjove små byer med deres egne traditioner og skikke og de utrolige landskaber.
Oplev hvordan det føles at stoppe ved en ægte amerikansk bed-and-breakfast, smag de forskellige staters lokale cuisine og kør en tur på den berømte Road 66. En bilrejse gennem Amerika er en oplevelse for livet.

De skøre og mærkværdige turistattraktioner

Amerikanerne er kendt for at bygge de mærkeligste ting, og det ville derfor være en skam at tage på ferie i USA uden at se de underlige turistattraktioner, såsom verdens højeste termometer i Californien, verdens største garnnøgle på otte ton i Minnesota, eller den 20 meter høje elefantstatue “Lucy” syd for Atlantic city.

Cedar Point

Cedar Point er en stor forlystelsespark i Ohio. Parken åbnede for første gang i 1870 og er derved den næstældste forlystelsespark i verden. Cedar Point er kendt som “Verdens rutschebane hovedstad” med 18 forskellige rutschebaner til at udfordrer turister med trang til fart og spænding. Cedar Point er ydermere ejeren af rutschebanen “Millennium Force” der har vundet prisen som den bedste stål-rutschebane i verden, med en tophastighed på 150 km/t.

De underlige Festivaller

USA er landet hvor man finder de underligste festivaller, lige fra Motorsavs Festivallen i Pennsylvanien, til Testikel Festivallen i Montana, der blandt andet fejrer de mandlige “attributter” med en tyre-testikel spisekonkurrence og det årlige “Undie 500”: Et racerløb hvor mænd og kvinder iført undertøj kæmper om først at krydse startlinjen.

Forhåbentlig har disse 5 bud på hvad man kan se og opleve i USA givet stof til eftertanke, og en lyst til at opleve alle de ting Amerika har at byde på.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *